Baggrund
Beslutningen om at genoplive eller ej efter hjertestop træffes sædvanligvis på hospitalet af et helt hold af læger. Præhospitalt træffes denne beslutning udelukkende af en enkelt præhospital læge efter dennes skøn. I mangel af kliniske beslutningsregler eller etiske retningslinjer, kan beslutningen om genoplivning eller ej således komme til at bero på personlige meninger og overbevisninger hos den enkelte læge, der er til stede hos en given patient. Da de kriterier, der anvendes præhospitalt i behandlingen af patienter med hjertestop, kan være mindre ensartede end de kriterier, der anvendes på sygehusene, åbner dette for, at ikke alle patienter får lige behandling.
Formål
For at undersøge om den nuværende danske præhospitale praksis for genoplivning efter den præhospitale anæstesiologs skøn kan resultere i manglende ensartethed i behandlingen, vil vi gennemføre et ph.d.-studie, der belyser de etiske problemstillinger omkring præhospital genoplivning.
Metode
Der planlægges fire studier:
- En retrospektiv deskriptiv undersøgelse vedrørende dokumentation af etiske overvejelser ved hjertestop.
- Et Mixed-methods systematisk review af ikke-kliniske faktorers indflydelse på beslutningsprocesserne ved hjertestop.
- Et observationelt feltstudie af beslutningsprocesserne ved hjertestop i akutlægehelikopterne og i lægebiler i Danmark.
- En spørgeskemaundersøgelse vedrørende etiske overvejelser hos danske præhospitale læger i forbindelse med beslutningsprocesser ved hjertestop.
Samarbejde
Projektet foregår i samarbejde med akutlægehelikopteren, flere danske akutlægebiler, filosoffer fra Syddansk Universitet samt forskere fra Aalborg Universitet, Københavns Universitet og valideringsgruppe for Hjertestopregisteret.
Resultater
Et overordnet fund var variation og heterogenitet i etiske overvejelser og inddragelsen heraf. Patientens autonomi var et generelt tema gennem alle tre studier, hvor klarlægningen og inddragelsen er patientens ønsker var dårligt dokumenteret og varierende. Brugen af ikke-genoplivningsordrer inkl. livstestamenter var en udfordring. Derudover varierede omfanget af inddragelse af familiens ønsker, præferencer og udtalelser. Disse forhold kan sammen med varierende forventninger fra patienter, pårørende, og samfundet samt indflydelsen af de præhospitale klinikers værdier og overbevisninger potentielt øge uligheden i beslutningstagningen ved præhospitalt hjertestop.