De læger, der er tilknyttet akutlægehelikopterne, er alle erfarne speciallæger i anæstesiologi som indbefatter anæstesi (bedøvelse), intensiv behandling og akut præhospital indsats.

Lægerne har særlig interesse i det præhospitale arbejde og har taget supplerende efteruddannelse i behandling af svært tilskadekomne og svært syge patienter uden for hospitalet.

Helikopterlægerne medbringer udstyr og medicin så der kan startes avanceret behandling af livstruende sygdomme og store skader efter ulykker.

De har mulighed for at lægge patienter i kunstig koma og respirator samt give blodtransfusion under transport til hospitalet.

Helikopterlægerne har erfaring fra landets akutlægebiler og er vant til at arbejde sammen med ambulancemandskab og de andre præhospitale aktører som politi og Brand- og Redning.

Gennem grundig udvælgelse bliver de bedst egnede kandidater udvalgt til at deltage i en to dages optagelsesprøve, hvor en ansættelsesgruppe udpeger potentielle piloter. Kandidaterne evalueres yderligere under et basebesøg, hvor samspillet med andre besætningsmedlemmer er i fokus.

Piloterne skal have den rette personlighed, psykiske styrke, være rolig under pres, have overblik, være kreativ i opgaveløsningen, disciplineret, omstillingsparat og samarbejdsdygtig.

Piloterne har som hovedregel:

• Min. 2000 timers kaptajns erfaring, med relevant flyvning
• Min. 100 timers Instrument flyvetid
• Min. 200 timers flyvetid i mørke

Gennemsnitpiloten som flyver akutlægehelikopterne for de danske regioner, har mere end tre års HEMS erfaring, ca. 7700 timers flyvetid, ca 4500 timers instrumentflyvning og ca. 50 timers natbrille-flyvetid.

Når akutlægehelikopteren flyver på operationer er HEMS-redderen bindeleddet mellem den flyoperative og den medicinske indsats. Det vil sige, at HEMS-redderen assisterer både piloten og akutlægen.

Alle HEMS-redderne i Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning har en sundhedsfagliguddannelse som paramediciner, intensiv sygeplejerske eller ambulancebehandler. De har alle mangeårig erfaring fra akutområdet, og har været gennem en intensiv udvælgelses- og uddannelsesproces for at blive HEMS-reddere.

Som HEMS-redder stilles der store krav til samarbejdsevner, overblik, fysisk form og impulskontrol. Det er alle personlige egenskaber, der testes på lige fod med de faglige medicinske og redningstekniske færdigheder.

Omstillingsparathed er afgørende for HEMS-redderne, da de både assisterer akutlægen på skadestedet og piloten under flyvningen.

Midaldrende mand på Midtsjælland får under fysisk anstrengelse kraftige brystsmerter og falder livløs om. Ægtefælle giver hjertemassage indtil ambulancen ankommer. Ambulanceredderne fortsætter med avanceret førstehjælpsbehandling og akutlægehelikopteren fra Ringsted ankommer 12 minutter efter alarmopkaldet. Helikopterlægen supplerer med yderligere behandling og manden genoplives og stabiliseres. Hjertekardiogram taget på stedet viser stor blodprop i hjertet. Patienten flyves med helikopteren til Rigshospitalet og modtages på hjerteafdeling 57 min efter helikopteren fik alarmen. Patienten får akut-undersøgelse og behandling med indsættelse af stent i hjertets kranspulsåre. 

Fire uger gammel dreng, der på grund af medfødt hjertefejl er opereret i de første leveuger, bliver pludselig slap og ukontaktbar i hjemme i Vestjylland. Far giver hjertemassage, ambulance og akutlægebil er fremme efter 15 minutter og akutlægehelikopteren fra Billund ankommer 22 minutter efter alarmopkaldet. Der gives avanceret hjertestopbehandling, hvor der også anlægges rør til luftvejen, så vejrtrækningen sikres. Der indsættes også en knogle-kanyle, hvor der gives medicin og væske. Efter 25 minutter får barnet atter kredsløb. Flyves til Aarhus Universitetshospital i Skejby, hvor barnet modtages efter 25 minutter på Børneintensiv Afdeling. Efter behandling vågner drengen langsomt op og er i dag frisk og har ingen mén efter hjertestoppet.

68-årig mand i behandling med blodfortyndende medicin bliver klemt under sammenstyrtet garage. Han frigøres af kollegaer og ambulance ankommer. Han behandles af primært af ambulance, akutbil og akutlægebil som giver ham ilt, intravenøs væske og smertestillende medicin. Akutlægehelikopteren fra Skive ankommer 24 min efter alarmeringen og opstarter transfusion med blod og plasma, da patienten har ustabilt kredsløb med tegn på indre blødninger. Patienten flyves til traumecentret på Aarhus Universitetshospital, hvor han afleveres efter 40 minutters flyvning. CT-skanningen viser, at patienten havde flere ribbensbrud på rygsøjlen, svært brud af bækkenet og venstre skinneben. Patienten opereres akut og er efterfølgende stabil. 

Tidligere rask dreng på tre år, der har været syg i et par dage med opkastninger bliver tiltagende sløv og udvikler røde prikker og små blodsprængninger i huden. Ambulance og akutlægebil sendes afsted og starter behandling med ilt, intravenøs væske og anitbiotika. Barnet bliver tiltagende dårlig trods behandling. Akutlægehelikopteren fra Billund tilkaldes for hurtigt at kunne transportere drengen til behandling. Vejret er meget dårligt med lav sigtbarhed og helikopteren kan derfor ikke lande på hjemadressen. Det aftales at lave mødested med overlevering fra ambulance til helikopter i en nærliggende lufthavn. Akutlægehelikopteren flyver IFR (instrumentflyvning) til lufthavnen og lander via instrumenter. Lægen på helikopteren supplerer behandlingen ved at lægge barnet i kunstig koma og kobler barnet til respirator, der sikrer vejrtrækning. Barnet flyves herefter til Odense via IFR og kan ved Odense Lufthavn gå ned gennem skyerne og lande ved Odense Universitets Hospital efter 30 minutters flyvning.