Baggrund

Hjertestop udenfor hospital har en dårlig prognose og kun 10-12% procent overlever. De senere år er in-hospital nødbehandling med hjertelungemaskine til udvalgte patienter med refraktært hjertestop blevet en mulighed. Derfor transporteres visse patienter til hospitalet med pågående hjertelungeredning. Kvaliteten af hjertelungeredning er en af de vigtigste faktorer, der kan øge overlevelsen ved et hjertestop og bør optimeres, ikke mindst under længerevarende transport. Det anbefales, at kvaliteten af hjertelungeredningen monitoreres, men dette finder sjældent sted, da det vanskeligt lader sig gøre i en så akut situation.Et tilstrækkeligt blodtryk i kranspulsårerne og pulsårerne er nødvendigt for at genetablerepatientens eget kredsløb. Disse blodtryk kan bedst estimeres ved anlæggelse af et invasivt blodtryk, hvilket normalt kun gøres på hospitalet. Forskning tyder på, at man kan optimere kvaliteten af hjertelungeredning ved brug af invasivt arterielt blodtryk. Dette er aldrig forsøgt systematisk i det præhospitale miljø. Herudover kan blodprøver med øjeblikkeligt svar være af værdi, da de fortæller om patienten fysiologiske tilstand og om eventuelle reversible årsager til hjertestoppet. Dette bruges rutinemæssigt på hospitaler men sjældent i det præhospitale miljø. Samlet set er det måske muligt at bruge akut etableret invasiv blodtryksmåling og blodprøver medakutsvar ved langvarigt, refraktært hjertestop og optimere behandling og kvalitet af hjertelungeredning derefter til gavn for patienten.  

Formål

Studiets formål er at:

  1. Undersøge om invasiv arteriel blodtryksmåling og point-of-care blodprøvetagning præhospitalt er gennemførlige hos denne patientgruppe.
  2. Undersøge om de initiale og opfølgende pH- og mælkesyre-værdier er prognostiske.
  3. Undersøge om blodtrykket under hjertelungeredning kan øges ved dynamisk, målstyret justering af brystkompressioner under transport.

Metode

Projektet udføres i Region Midtjylland. Udvidelse til andre regioner er en mulighed, når de initiale erfaringer er høstet. Studiet inkluderer voksne patienter, som får hjertestop udenfor hospital og skal transporteres til sygehuset med pågående hjertelungeredning. Patienter som er genoplivet efter hjertestop inkluderes også. 

Hvis patienter med vedvarende hjertestop udvælges til transport til sygehuset, etableres mekanisk hjertelungeredning og patienten tilkobles respirator. Ved starten af transporten anlægges en arteriekanyle ultralydsvejledt i venstre lyskearterie og det invasive blodtryk etableres. PH og mælkesyre-værdier måles. Under transporten anvender akutlægen målstyret, dynamisk justering af brystkompressioner og målstyret brug af adrenalin for at opnå tilstrækkeligt blodtryk i det arterielle kredsløb.