Baggrund

Et tidligere dansk studie har sammenlignet overlevelsen for kritisk syge patienter, som enten blev behandlet og transporteret med akutlægehelikopter eller behandlet og transporteret med ambulance. Studiet fandt en højere overlevelse for de patienter, som blev behandlet og transporteret med helikopter. Bedre overlevelse kan være på bekostning af betydende fysiske og/eller psykiske handicaps for patienterne. Dette kan forhindre tilbagevenden til et tidligere arbejde, hvilket potentielt kan øge samfundets udgifter til forsørgelse.

Formål

Disse studiers formål er at undersøge langtidseffekter af behandling og transport med helikopter sammenlignet med behandling og transport med ambulance af kritisk syge patienter med primært fokus på arbejdsevne samt omkostninger for hospital og primær sektor.

Metode

Metoden er et registerstudie med data fra danske nationale registre.

Samarbejde

Studierne er nationale og inkluderer alle fem regioner. De falder ind under akutlægehelikopterens forskningsstrategi, som blandt andet har fokus på at kortlægge effekten af den præhospitale sundhedsfaglige indsats i forhold til patientforløb og outcome.