Formål

Projektet går ud på at stoppe akutte blødninger efter fjernelse af mandler hos børn og voksne.

Baggrund

Der udføres ca 7000 operationer årligt og 95% af patienterne sendes hjem samme dag. Ca 5% får efterblødning, hvilket kan forekomme helt op til 10 dage efter operationen. Blødning i øvre luftveje er en livstruende tilstand som kræver akut håndtering. Aktuelt er mulighederne for hurtig og non-invasiv behandling begrænset. Forsøget tilsigter at undersøge om vi med en præhospital indsats med blødningsstoppende medicin kan standse blødning og undgå behov for invasive procedurer og operatio, som kan være farligt og ubehageligt, særligt for børn.

Samarbejde

Projektet vil blive udført som et multicenter studie med samarbejdspartnere fra alle Præhospitale enheder samt Øre-Næse-Hals-afdelinger og relevante anæstesiafdelinger.

Projektet kommer til at udgå fra Sjællands Universitetshospital.