Baggrund
Måling af laktat (mælkesyre-niveauet) i blod har vist sig at være korreleret til sygdommens sværhedsgrad hos mange grupper af akut syge patienter. Prøven anvendes ofte inde på hospitalet hos akut syge patienter, men meget sjældent præhospitalt.
Formål
Vi ønskede at undersøge brug af og gevinst ved at måle laktatniveauet på patienter, når de tilses akut uden for hospitalet. Det gjorde vi gennem 4 delprojekter.
Metode
Delprojekt 1:
Test af et lille laktat-apparats nøjagtighed, når det blev anvendt under akut behandling af patienter set af Lægebilen i Odense.
Delprojekt 2:
Et systematisk opgørelse (systematisk oversigtsartikel) over anvendelse af og fund ved laktatmåling på akutte patienter på verdensplan frem til 2023.
Delprojekt 3:
Et studie over laktatværdiens betydning for prognosen hos patienter behandlet af Lægebilen i Odense i perioden 2015-18. Her blev niveauet af pH og kuldioxids betydning for prognosen også undersøgt.
Delprojekt 4:
Et stort studie af den prognostiske værdi af laktatniveauet målt på patienter behandlet i ambulancer i Region Syddanmark i februar – juli 2020.
Resultater
Delprojekt 1:
Laktat-apparatet StatStrip Lactate Xpress blev testet mod et større og meget nøjagtig laktat-apparat på 111 patienter. StatStrip’s laktatmålinger viste god overensstemmelse med det større apparats målinger og var robust til anvendelse i det præhospitale miljø.
Delprojekt 2:
6028 resuméer fra studier lavet frem til august 2023 blev gennemlæst for at finde frem til 15 studier, som omhandlede den prognostiske værdi af præhospital laktatmåling. Studierne viste at jo højere laktatværdi en patient havde, jo højere var patientens risiko for at dø i sit sygdomsforløb (inden for 30 dage). Dette var gældende for alle patientgrupper fraset patienter med hjertestop uden for sygehus, hvor man ikke fandt nogen sammenhæng mellem laktatværdien og overlevelse.
Delprojekt 3:
745 patienter blev inkluderet. Jo højere patienternes laktatniveau var, jo større risiko havde de for at blive indlagt på en Intensiv Afdeling, komme i respirator, have behov for støtte til kredsløbet samt dø inden for 7 dage. Det samme var gældende for lav pH samt både højt og lavt kuldioxid-niveau.
Delprojekt 4:
Syddanske ambulancer inkluderede 15.515 patienter, som fik målt laktat under deres behandling i ambulancerne. Igen viste det sig, at jo højere laktat-niveau patienterne havde, jo større risiko havde de for at blive indlagt på en Intensiv Afdeling, komme i respirator, have behov for støtte til kredsløbet samt dø inden for 7 dage. Denne sammenhæng var gældende for alle patientgrupper fraset patienter med kramper, hvor vi ikke fandt nogen sammenhæng mellem forhøjet laktat-niveau og prognose.
Samarbejde
Studiet blev udført som et samarbejde mellem forskere fra Region Syddanmark og Region Nordjylland og med en stor indsats fra de præhospitale aktører i Region Syddanmark.