Baggrund
Hver dag tilses børn med akut opstået sygdom eller tilskadekomst af en dansk ambulance, lægebil eller akutlægehelikopter, og især de mindste børn under tre år udgør en stor del af børnepatienterne. Mange kontakter til det akutte sundhedsvæsen drejer sig om problemstillinger eller symptomer hos småbørn, som ikke kræver hospitalsbehandling. Børn er ikke bare ”små voksne”, og derfor kan det være svært at bedømme en akut sygdomstilstand hos et mindre barn, da det kræver erfaring, hvilket er vanskeligt at opnå og vedligeholde for den enkelte, da ambulancepersonalet langt overvejende er vant til at behandle voksne med akut sygdom.
Formål
Projektet giver et samlet overblik over, hvilke diagnoser som børn med akut opstået sygdom eller tilskadekomst er blevet tildelt efter at være blevet bragt til hospital med en ambulance eller en akutlægehelikopter i Danmark, samt hvor mange af disse børn som havde en kendt kronisk sygdom, og hvor høj dødeligheden er i denne patientgruppe.
Metode
Projektet er landsdækkende og data indsamles fra hhv. Akutlægehelikopterordningens egen database, HEMSfile, fra ambulancejournaler samt fra nationale patientregistre hos Sundhedsdatastyrelsen. Projektet omfatter alle børn under 16 år, som er tilset af personale på en ambulance (2016-2021) eller akutlægehelikopter (2014-2018). Datasættene anonymiseres, så forskerne ikke kan identificere hver enkelt patient, hverken ved navn eller cpr-nummer.
Samarbejde
Projektet er et samarbejde mellem Center for Præhospital- og Akutforskning, Aalborg Universitet, Børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital, Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning og de fem regioners præhospitale organisationer.
Resultater
De hyppigste hospitalsdiagnoser var skader (30%), febrile kramper (13%) og andre sygdomme i nervesystemet (5%), respiratoriske sygdomme (10%), "observation for mistænkt sygdom" (10%), infektioner (3%), besvimelser (3%) og forgiftninger (2%). Mange af patienternes journaler var præget af manglende målinger af vitalparametre, i særlig høj grad hos de yngste patienter under 2 år. Vi producerede forskellige uddannelsesmaterialer til ambulancebehandlere og paramedicinere i Region Nord og kunne efterfølgende observere, at flere af patienterne fik optaget vitalparametre. 0.37% af børnene overlevede ikke hændelsen, der havde medført afsendelse af en ambulance. Der sås en klar sammenhæng med alder, idet flest dødsfald skete i aldersgrupperne <1-årige og teenagere på 14-15 år. På akutlægehelikopterens missioner havde 1 ud af 5 patienter behov for avanceret lægebehandling og 30-dages dødeligheden var 6.2%.