Projektets indhold
Baggrund
Kort responstid er afgørende ved kritiske tilstande som hjertestop og alvorlig tilskadekomst. Bortset fra disse tilstande findes der aktuelt ingen evidens foruden best practice til at retfærdiggøre at kortest mulig responstid er relateret til dødelighed og behandlingsresultat for patienten. Flere faktorer som trængsel og mangel på personale påvirker dødelighed.
Formål
Dette ph.d.-projekt har til formål at øge viden via to observationelle, retrospektive studier om sammenhæng mellem responstid og dødelighed med henblik på at bidrage med evidensbaseret information til beslutningstagere for mulig differentieret respons og hastegrad til sikring af optimeret udnyttelse af begrænsede ambulance – og helikopterressourcer.
Samarbejde
Studiet udføres som et samarbejde mellem forskere fra Region Syddanmark og Region Hovedstaden samt internationalt med Oslo Universitetshospital. Hertil indgår tæt samarbejde med alle 5 regionale AMK-vagtcentraler, den landsdækkende Akutlægehelikopterordning samt Falck A/S, Responce A/S, PreMed A/S og Norsk Luftambulanse A/S.
Resultater
AHRTEMIS projektet har til formål at undersøge sammenhængen mellem responstiden for ambulancer og helikopteres sammenhæng med patientoverlevelse og udkomme. Gennem en protokol-baseret systematisk gennemgang af den eksisterende litteratur med næsten 700.000 patienter, har vi ikke kunnet påvise en sammenhæng, bortset fra ved nogle få, særligt kritiske tilstande. Kvaliteten af litteraturen var lav, hvilket forhindrer endegyldige konklusioner.
I en undersøgelse af alle hastende ambulance- og helikoptermissioner i Danmark fra 2016-24 med 752.705 patienter, kunne vi ikke se en overordnet sammenhæng mellem kort responstid og øget overlevelse, bortset fra ved hjertestop. I en avanceret matematisk model, hvor vi har kompenseret for de faktorer, der kan sløre billedet, fandt vi en overordnet statistisk betydende sammenhæng mellem responstid og overlevelse, men uden stor klinisk betydning. Dog så vi, at ved tre helt specifikke tilstande med hhv. fremmedlegeme i luftvejene, vold og øre-næse-hals symptomer, var der en mere udtalt sammenhæng.