Crew og opgaver

De læger, der er tilknyttet akutlægehelikopterne, er alle erfarne speciallæger i anæstesiologi, som indbefatter anæstesi (bedøvelse), intensiv behandling og akut præhospital indsats.

Lægerne har særlig interesse i det præhospitale arbejde og har taget supplerende efteruddannelse i behandling af svært tilskadekomne og svært syge patienter uden for hospitalet.

Helikopterlægerne medbringer udstyr og medicin, så der kan startes avanceret behandling af livstruende sygdomme og store skader efter ulykker.

De har mulighed for at lægge patienter i kunstig koma og respirator samt give blodtransfusion under transport til hospitalet.

Helikopterlægerne har erfaring fra landets akutlægebiler og er vant til at arbejde sammen med ambulancemandskab og de andre præhospitale aktører som politi og brand og redning.

Gennem grundig udvælgelse bliver de bedst egnede kandidater udvalgt til at deltage i en todages optagelsesprøve, hvor en ansættelsesgruppe udpeger potentielle piloter. Kandidaterne evalueres yderligere under et basebesøg, hvor samspillet med resten af crewet er i fokus.

Piloterne skal have den rette personlighed, psykisk styrke, være rolige under pres, have overblik, være kreative i opgaveløsningen, disciplineret, omstillingsparate og samarbejdsdygtige.

Piloterne har som hovedregel:

• Min. 2.000 timers kaptajnserfaring med relevant flyvning
• Min. 100 timers instrumentflyvetid
• Min. 200 timers flyvetid i mørke

Gennemsnitspiloten, som flyver akutlægehelikopterne for de danske regioner, har mere end tre års erfaring med at flyve akutlægehelikopter, ca. 7.700 timers flyvetid, ca. 4.500 timers instrumentflyvning og ca. 50 timers flyvetid med natbriller.

Når akutlægehelikopteren flyver på operationer, er HEMS-redderen bindeleddet mellem den flyoperative og den medicinske indsats. Det vil sige, at HEMS-redderen assisterer både piloten og akutlægen.

Alle HEMS-reddere i Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning har en sundhedsfaglig uddannelse som paramediciner. De har alle mangeårig erfaring fra akutområdet, og har været gennem en intensiv udvælgelses- og uddannelsesproces for at blive HEMS-reddere.

Som HEMS-redder stilles der store krav til samarbejdsevner, overblik, fysisk form og impulskontrol. Det er alle personlige egenskaber, der testes på lige fod med de faglige medicinske og redningstekniske færdigheder.

Omstillingsparathed er afgørende for HEMS-redderne, da de både assisterer akutlægen på skadestedet og piloten under flyvningen.

En midaldrende mand på Midtsjælland får under fysisk anstrengelse kraftige brystsmerter og falder livløs om. Ægtefællen giver hjertemassage, indtil ambulancen ankommer. Ambulanceredderne opstarter avanceret førstehjælpsbehandling, og akutlægehelikopteren fra Ringsted ankommer 12 minutter efter alarmopkaldet. Helikopterlægen supplerer med yderligere behandling, og manden genoplives og stabiliseres. Et hjertekardiogram taget på stedet, viser en stor blodprop i hjertet. Manden flyves med helikopteren til Rigshospitalet og modtages på hjerteafdelingen 57 minutter efter, at helikopteren fik alarmen. Manden får behandling med indsættelse af stent i hjertets kranspulsåre. 

En fire uger gammel dreng, der på grund af medfødt hjertefejl er opereret i de første leveuger, bliver pludselig slap og ukontaktbar i hjemmet i Vestjylland. Faren giver hjertemassage, og ambulance og akutlægebil er fremme efter 15 minutter, og akutlægehelikopteren fra Billund ankommer 22 minutter efter alarmopkaldet. Der gives avanceret hjertestopbehandling, hvor der også anlægges rør til luftvejen, så vejrtrækningen sikres. Der indsættes også en knoglekanyle, hvor der gives medicin og væske. Efter 25 minutter får drengen atter kredsløb. Drengen flyves til Aarhus Universitetshospital, hvor han modtages på Børneintensiv Afdeling. Efter behandling vågner drengen langsomt op og er i dag frisk og har ingen mén efter hjertestoppet.

En 68-årig mand, som er i behandling med blodfortyndende medicin, bliver klemt under en sammenstyrtet garage. Han frigøres af kollegaer, og ambulancen ankommer. Han behandles primært af ambulance, akutbil og akutlægebil, som giver ham ilt, intravenøs væske og smertestillende medicin. Akutlægehelikopteren fra Skive ankommer 24 minutter efter alarmeringen og opstarter transfusion med blod og plasma, da manden har ustabilt kredsløb med tegn på indre blødninger. Patienten flyves til Traumecentret på Aarhus Universitetshospital, hvor han afleveres efter 40 minutters flyvning. CT-skanningen viser, at manden havde flere ribbensbrud på rygsøjlen, svært brud af bækkenet og venstre skinneben. Manden opereres akut og er efterfølgende stabil. 

En tidligere rask dreng på tre år, der har været syg i et par dage med opkastninger, bliver tiltagende sløv og udvikler røde prikker og små blodsprængninger i huden. Ambulance og akutlægebil sendes afsted og starter behandling med ilt, intravenøs væske og antibiotika. Barnet bliver tiltagende dårlig, trods behandling. Akutlægehelikopteren fra Billund tilkaldes for hurtigt at kunne transportere drengen til behandling. Vejret er meget dårligt med lav sigtbarhed, og helikopteren kan derfor ikke lande på hjemadressen. Det aftales at lave mødested med overlevering fra ambulance til helikopter i en nærliggende lufthavn. Akutlægehelikopteren flyver IFR (instrumentflyvning) til lufthavnen og lander via instrumenter. Lægen på helikopteren supplerer behandlingen ved at lægge drengen i kunstig koma og kobler ham til respirator, der sikrer vejrtrækning. Drengen flyves herefter til Odense via IFR, og helikopteren kan ved Odense Lufthavn gå ned gennem skyerne og lande ved Odense Universitetshospital efter 30 minutters flyvning.