Ansøg om midler og læs betingelser for bevilling samt afrapportering af forskningsprojekter.

Ansøg om forskningsmidler

Hvem kan søge

Forskningsmidler hos Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning kan søges af alle, der er kvalificerede til at udføre forskningsprojekter. Dog skal projektansøgeren eller mindst ét medlem af projektgruppen være ansat i en af de fem regioner.

Ansøgere kan eksempelvis være:

  • Klinisk arbejdende læger eller andet personale inden for det akutte og præhospitale område
  • Ph.d.-studerende og tilknyttede og post.doc. /seniorforskere
  • Forskningsårsstuderende

Ansøgningsfrist

Den primære ansøgningsfrist er den 1. marts. Hvis ikke alle midler uddeles i denne runde, gennemføres en sekundær ansøgningsrunde i efteråret med frist den 1. september, hvor der kan ansøges om de resterende midler. Når ansøgningerne fra den primære ansøgningsfrist er behandlet, vil næste ansøgningsfrist fremgå herunder.

Næste ansøgningsfrist: 1. september 2025

Inden du søger

Inden du søger, skal du læse vores ansøgningsvejledning og forskningsstrategi:

Udfyld ansøgning

Download og udfyld ansøgningsskema og budgetskabelon. Vedhæft relevante bilag i én samlet PDF.

Send din ansøgning til

ALH Hovedpostkasse

Afrapportering - betingelse for bevilling

Det er en forudsætning for modtagelse af bevillingen, at der ved forskningsprojektets afslutning og senest tre måneder efter den senest godkendte slutdato indsendes en afrapportering til Akutlægehelikopterens forskningsudvalg.

Se alle betingelser for bevilling af midler [PDF]

Hvis der er modtaget flere bevillinger til samme projekt, kan der afrapporteres samlet, hvis det ønskes. '

Hvis afrapporteringen udebliver, kan forskningsudvalget kræve bevillingen tilbagebetalt.

Afrapporteringen omfatter:

  1. Resume af forskningsresultaterne i lægmandssprog på både dansk og engelsk, samt evt. en opdateret beskrivelse af projektet på helikopterordningens hjemmeside.
  2. Oversigt over præsentationer og publikationer
  3. Fremsendelse af eventuelle publikationer
  4. Slutregnskab for projektet (se vejledning i "Betingelser for modtagelse af bevilling")

Send afrapportering

Download, udfyld og send afrapporteringsskema og budget- og regnskabsskabelon til forskningsudvalget