Regeringen og Dansk Folkeparti har nu indgået en politisk aftale om placering af den nye fjerde akutlægehelikopter. Det bliver ved Saltum i den nordlige del af Jammerbugt kommune.
 

Læs pressemeddelelsen fra Sundheds- og Ældreministeriet:
"Ny nordjysk akutlægehelikopter får base i Jammerbugt kommune."

Selve aftaleteksten om placering af den fjerde akutlægehelikopter er vedhæftet pressemeddelelsen.

Faglig anbefaling 
Danske Regioner, som driver den landsdækkende akutlægehelikopterordning, har på baggrund af en faglig analyse anbefalet en placering mere centralt i Jammerbugt Kommune, kombineret med en flytning af de to eksisterende baser i Jylland (Skive og Billund). Se pressemeddelelse herom: http://www.regioner.dk/services/nyheder/2018/maj/nye-baser-til-laegehelikoptere-kan-sikre-patienter-hurtigere-akut-hjaelp

Se den faglige analyse: 
"Effektiv helikopterdækning af hele landet med 4 beredskaber - Analyse og faglige anbefalinger" (pdf)

Danske Regioner om beslutningen
Danske Regioner har forholdt sig til aftalen i pressemeddelelsen: 
"Ny akutlægehelikopter i Nordjylland bør placeres bedre"

Baggrund for aftalen 

  • Regeringen og Dansk Folkeparti afsatte i finansloven for 2018 midler til at styrke akutberedskabet i områder, der har relativ lang responstid med de nuværende akutlægehelikoptere.
  • Parterne afsatte 45 millioner kroner årligt fra 2019 og frem til at etablere og drive en ny akutlægehelikopter med base i den nordlige del af Danmark.
  • Den nye akutlægehelikopter ventes at være i drift fra 1. januar 2019. Den får midlertidigt base ved Aalborg Lufthavn, indtil den nye base i Jammerbugt Kommune er etableret.
  • Aftalepartierne bag finanslovsaftalen 2018 er enige om at afvente erfaringer med den fjerde akutlægehelikopter og se på, hvordan de samlet set giver dækning til landet, før der tages stilling til en mulig flytning af de nuværende baser.
  • Den nationale akutlægehelikopterordning drives af regionerne i fællesskab
  • Den består i dag af tre helikoptere med baser i Skive, Billund og Ringsted, som sendes til patienter på tværs af landet.
  • De nuværende tre akutlægehelikoptere var på vingerne mere end 3.500 gange i 2017.
  • Mere end hver tredje flyvning går til en patient med symptomer på hjerte/kar sygdomme. Andre store grupper er patienter med symptomer på blodprop eller blødning i hjernen og patienter med svær tilskadekomst fx efter store trafikulykker.

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet og Sekretariatet for Akutlægehelikopterordningen