Akutlægehelikopter-missioner til ikke-landfaste øer i Danmark i perioden 2014-2016. Sygdomsmønster og prognose ved akut sygdom på øer sammenlignet med fastlandet

Baggrund og fokus

Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning blev indført 1. oktober 2014 for at sikre hurtig hjælp til områder med langt til nærmeste akutsygehus, for eksempel ikke-landfaste øer. Det vides endnu ikke, om øerne udgør en særlige problematik, hvad angår adgang og brug af sundhedsfaglige ressourcer.

Formål

Projektet havde følgende formål:

  1. At karakterisere akutlægehelikoptermissioner med fokus på sammenligning af missioner til øerne med missioner til fastlandet.

  2. At analysere den geografiske fordeling af danske borgeres socioøkonomiske position, forekomst og brug af praktiserende læger og sygelighed, med fokus på at karakterisere øerne i forhold til fastlandet.

Metode

Studiet var baseret på registerdata for patienter fløjet med akutlægehelikopter i perioden 1. oktober 2014 til 30. september 2017. Til sammenligning indgik baggrundsbefolkningen.

Samarbejde

Projektet blev gennemførtet som samarbejde mellem forskere fra Den Præhospitale Virksomhed, Region Hovedstaden, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Præhospitalet, Region Midt.

Resultater

Undersøgelsen viste, at ud af 5.776 inkluderede HEMS missioner var 1.023 (17,7 %) ø-missioner. Disse resulterede i patienttransport i 90,2 % af tilfældene, sammenlignet med 62,1 % af missionerne til fastlandet. Patienterne var alvorligt eller livstruende syge/tilskadekomne i 34,7 % af missioner til øerne, sammenlignet med 65,1 % af missionerne til fastlandet, og ligesådan blev der udført færre interventioner på ø-missionerne. Der var også forskel i sygdomsmønstre. Således var der flere "andre sygdomme" registreret på øerne, sammenlignet med fastlandet hvor "kardiovaskulære sygdomme" var den hyppigste registrerede kontaktårsag. Patienter fra øerne var ældre end patienterne fra fastlandet. Der var forskel i socioøkonomiske variable, når man sammenlignede de fastboende ø-patienter med patienterne fra fastlandet: flere øboere boede alene, færre var beskæftigede, flere var pensionerede og flere havde lav indkomst. Desuden havde fastboende ø-patienter mere comorbiditet og flere kontakter til sundhedsvæsenet, sammenlignet med patienterne fra fastlandet.